Skip til primært indhold

Gluten-UC

Læs om, hvorfor glutenfri kost til patienter med colitis er interessant at undersøge, og hvilke spørgsmål, forsøget søger svar på.

Baggrund for forsøget

Inflammatorisk tarmsygdom (Colitis Ulcerosa og Crohn’s Sygdom) er en hyppig diagnose i en række vestlige lande, herunder Danmark. Sygdommen opfører sig forskelligt fra person til person, og det kan derfor være svært og tage lang tid at finde den rigtige behandling til hver enkelt person.

I et forsøg på selv at tage hånd om hverdagen med inflammatorisk tarmsygdom prøver mange at til- og fravælge forskellige dele af kosten. For nogle hjælper det, for andre gør det ikke. Når patienter ønsker at bruge en diæt som supplement til en behandling, bør der kunne hentes hjælp hos de kliniske diætister på hospitalet. Vores forsøg søger at forstå sammenhænge mellem kosten, sygdommen og dens behand­ling for at forbedre denne mulighed for vejledning hos en klinisk diætist. Forsøget er designet sammen med Colitis-Crohn-Foreningen og kliniske diætister på Sygehus Sønderjylland. Resultaterne bliver publiceret hos Colitis-Crohn-Foreningen og i videnskabelige tidsskrifter.

Formål

Formålet med forsøget er at identificere markører i blod og afføring, som kan være med til at forudsige hvilke patienter med kronisk tarmsygdom, der kan have gavn af at spise glutenfrit. Det vil være til hjælp for kommende vejledninger til patienter under behandling for inflammatorisk tarmsygdom.

Projektbeskrivelse

Forsøget undersøger, om patienter med Colitis Ulcerosa kan have gavn af den glutenfri kost. Det er en kostintervention, som sammenligner den glutenfri diæt med en kost med et almindeligt indhold af gluten. Forsøget gennemføres som et såkaldt overkrydsningsforsøg, hvor alle deltagere skal følge begge diæter, og derfor fungerer som sin egen kontrolgruppe. Dette er nødvendigt for at forstå individu­elle ef­fekter på de fysiske symptomer og miljøet i tarmen, fordi begge dele varierer meget fra person til person. Begge diæterne består af glutenfri kost sammen daglige myslibarer med eller uden gluten i, så deltager­ne ikke selv ved, hvornår de følger hver enkelt diæt. Forsøget er randomiseret, hvilket betyder, at alle deltagere tilfældigt udtrækkes til at starte med den ene eller den anden diæt.

Forsøget gennemføres med ca. 30 deltagere. Det er delt i to perioder på hver én uge; én periode med hver diæt (glutenfri og almindelig). De to perioder adskilles af en tilstrækkelig lang pause (mindst 1 uge), så diæterne ikke påvirker hinanden. Vi indsamler kliniske data (patientspørgeskemaer og opslag i læge­journal), biologiske data (blod-, urin- og afføringsprøver), og patientens egen beskrivelse af symp­tomer, træthed, sygdomsaktivitet og kost (patientspørgeskemaer).

De indsamlede data ligger til grund for omfattende kliniske og molekylærbiologiske analyser til at sammenligne det kliniske of biologiske sygdomsbillede mellem de to diæter, herunder bl.a.:

-          Sammensætningen af bakterier og svampe i afføringsprøverne,

-          Immunsystemets aktivitet i blod og afføringsprøver,

-          Sammensætning af metabolitter (affaldsstoffer) i blod, urin og afføringsprøver,

-          Fysiske symptomer på tarmbetændelse inkl. træthed,

-          Psykiske symptomer ved tarmbetændelse,

-          Fedtsyreanalyse i blod,

-          Glutenindtagelse under forsøget,

-          Øvrig kostindtagelse under forsøget.

Forløb for deltagere
APPFWU02V